Eller: Hvorfor der er et forunderligt forhold mellem kærlighed og den filosofiske undren?

Aftenens oplægsholder er Finn Thorbjørn Hansen

Hvad er forskellen på at være nysgerrig, undersøgende og undrende? Hvad er forskellen på en ’videnskabelig undren’ og en ’filosofisk undren’?

Og hvorfor skriver Søren Kierkegaard, at forundring er en forudsætning for at kunne elske, tro og håbe? Og hvorfor ligger der, som K.E. Løgstrup skriver, i forundringen en stille taknemmelighed og dyb glæde gemt? Og hvordan kan det være, at den internationalt kendte miljøforsker, Haydn Washington (2019), skriver, at planetens overlevelse afhænger af menneskets forundringsevne? Det skal vi tale om, og dertil også, hvordan Finn Thorbjørn Hansen har arbejdet med såkaldte ’undringsværksteder’ og UndringsKompasset, som praktiske dialogprocesser for at skabe rum for undren blandt fx sygeplejersker og designere.

Der vil undervejs være mulighed for dialog i mindre grupper, spørgsmål mv.

Finn Thorbjørn Hansen er tidligere folkehøjskolelærer i filosofi, cand.mag i Idéhistorie og Æstetisk & Kultur, og er i dag professor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet og har en Ph.d. i pædagogisk filosofi. Han er grundlægger af Dansk Selskab for Filosofisk Praksis, har som forsker skrevet en række bøger om det (bl.a “At stå i et åbne” (2010) og “At møde verden med undren” (2018), og træner også professionelle i filosofisk vejledning, undringsværkstedet og sokratiske dialoggrupper (www.undren.aau.dk), ligesom han også bedriver filosofisk vejledning på tomandshånd for lægfolk. For mere info om Finn, se: https://www.finnthorbjornhansen.com/

Tid og sted: Torsdag d. 7. oktober 2021 kl. 19.00 i Bogsalonen, Jernbanegade 7, 3300 Frederiksværk.

Pris: 60 kr (incl. kaffe) – reduceret pris for medlemmer: 40 kr. Betaling ved indgangen.

Max 25. deltagere.

Forhåndstilmelding er nødvendig, og kan ske her: 

Jeg vil gerne deltage i aftenen 7/10 om undren

12 + 15 =