Vi tilbyder nu igen det introducerende forløb til levet filosofi, som mange af Halsnæs filosoferer…’s medlemmer har deltaget i.

Vi mødes fem aftener for at blive klogere på vores personlige filosofi og hvad det betyder for vores liv.  

Ethvert menneske har en filosofi; Det vil sige en række grundlæggende forestillinger om hvad det vil sige at være menneske, om hvad der er rigtigt og vigtigt i livet. Vores filosofi har afgørende betydning for hvordan vi tænker, bedømmer og handler i hverdagen, hvordan vi behandler os selv og andre, og hvad vi i det hele taget forstår ved et godt liv. Derfor er det værdifuldt at blive lidt klogere på sin levede filosofi.

Vi bruger den vestlige filosofiske tradition som inspiration til at blive klogere på vores personlige filosofi. Vi kommer til at tale om bl.a. eksistensfilosofi, etik, erkendelsesteori og dialogfilosofi, men altid med udgangspunkt i hvad der er væsentligt i vores egne liv.

Aftenerne består af oplæg, samtaler i plenum og strukturerede dialoger i mindre grupper. Det er ikke nødvendigt at vide noget om filosofi på forhånd for at være med. Det kræver kun, at man ønsker at blive klogere på filosofi, herunder sin egen, og er indstillet på at være i åben og nysgerrig dialog med andre.

Aftenerne ledes af filosof og formand for Halsnæs filosoferer… Thomas Ryan Jensen.

Tid og sted: 31. august, 14. september, 28. september, 12. oktober og 2. november 2021, i Bogsalonen, Jernbanegade 7, 3300 Frederiksværk, kl. 19.00-21.30.

Pris: 400 kr – reduceret pris for medlemmer: 300 kr.

Betaling sker enten på forhånd (efter modtaget bekræftelse på tilmelding) ved overførsel til vores bankkonto 0553-0000122992, eller første aften ved indgangen ved brug af mobile pay.

Forhåndstilmelding er nødvendig. Max 25. deltagere. 

 

Tilmelding kan ske her: 

Jeg vil gerne deltage i de tre aftener om levet filosofi:

5 + 2 =