Halsnæs filosoferer

SIDEN ER AKTUELT UNDER GENNEMGANG OG REDIGERING OG DER KAN DERFOR FOREKOMME FEJL, SOM VIL BLIVE RETTET. VI BEKLAGER. Nov.2024

 

Velkommen til Halsnæs filosoferer.

Elsker du at stille spørgsmål, at undre dig, at filosofere over livet og dets mangfoldighed, at blive klogere og at dele dine tanker med andre? Så er Halsnæs filosoferer helt sikkert noget for dig. 

Halsnæs filosoferer er en forening af nysgerrige mennesker, som interesserer sig for levet filosofi og hvordan man kan forstå livet og verden. Vores aktiviteter og arrangementer tager udgangspunkt i dette og at vi sammen forsøger at tale os klogere på det – ofte ved hjælp af forskellige virksomme metoder. Vi hedder Halsnæs filosoferer, fordi vi er en lokalt forankret forening. Det er ikke et krav at være borger i Halsnæs Kommune for at blive medlem af foreningen. Du kan blive medlem her (link).

Grundlaget for vores aktiviteter er, at vi ønsker at udbrede den filosofiske tilgang og at bringe filosofien til torvet. Vi har alle noget væsentligt og værdifuldt at bidrage med, som er værd at lytte til. Vi har et enkelt regelsæt for vores samtaler, som vi kalder Scholé:

  • Vi taler nysgerrigt sammen om noget væsentligt
  • Vi lytter og spørger for at blive klogere – ikke for at finde svar
  • Vi skal ikke blive enige
  • Vi skal ikke træffe beslutninger
  • Vi har ikke travlt

Her er nogle eksempler på, hvad vi kan filosofere over:                                                                                                                                                                          Hvad er det gode liv? Hvad er det sande, det gode, det skønne? Hvad er ansvarlighed, mening, håb, værdier, ondskab? Aktuelle emner og hvad der foregår i vores verden på forskellige niveauer.

Læs mere om os her.

De næste arrangementer:

19/3: Generalforsamling med filosofi og poesi

Hvad har filosofi og poesi med hinanden at gøre? Spørger man Mads Westfall - musiker, komponist, entertainer og lyriker, vil han svare: ”Temmelig meget. Begge dele kræver nemlig, at man trækker sig lidt tilbage og betragter verdens vrimmel lidt mere eftertænksomt end...

2/4: Samtalesalon i Glasklokken

I løbet af foråret 2024 afholder vi fem samtalesaloner. En filosofisk samtalesalon giver mulighed for, at du sammen med andre kan fordybe dig i et aktuelt og vedkommende emne. Vi starter med en runde, hvor der er mulighed for at komme med forslag til dagens emner – vi...

22/4: Filosofi og musik: Lykken

Vi sætter denne aften vinyler på grammofonen og spiller numre – primært danske – fra de sidste 60 års rock- og folkemusik, der giver os inspiration til at samtale om aftenens tema: Lykke. Centrale spørgsmål vil være: Hvad er lykken? Hvordan opstår lykke? Men også...